En la longega vivoĉen'
En kiu pelas nin la sort',
Al ĉiuj viv', al ĉiuj mort',
Nin trafis nur sufero kaj ĉagren'.
Sed kiam regos am' sur ter'
Ĉu restos iom da kompato
En tiuj tagoj sen mizer'
Por ni, de longe mortaj, frato?
Ni, kiuj en temp' de sufer'
Kaj de milit' kaj de malŝato
Serĉadis pacon sur la ter'
Sed kiun ili ĝuos, frato.
En la grandega vivolud'
Finiĝos bele la parti';
Sed la perdantoj estu ni.
Jen tie ĉi plej saĝa la konklud'.
Sed kiam regos am' sur ter'
Ĉu restos iom da kompato
En tiuj tagoj sen mizer'
Por ni, de longe mortaj, frato?